Introduktion til SSK
Introduktion til SSK
Introduktion til SSK
Introduktion til SSK
Introduktion til SSK
Introduktion til SSK
Introduktion til SSK
Formål med denne side
Formålet med emnet sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab
Folkeskolens formål
Emnets formål
Emnets identitet
Emnets vigtighed
Folkeskolens formål
Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder i sam arbejde med forældrene. Folkeskolens fag og emner er centrale for dette formål. Det er gennem undervisning i fag og emner, at eleverne skal forberedes til videre uddannelse
og få lyst til at lære mere. Folkeskolens fag og emner skal også bidrage til at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling og forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Hver dag leverer skolerne en vigtig indsats for at leve op til skolens og fagenes formål. Skolen skal understøtte lærerne, lederne og pædagogerne i opgaven med at tilrettelægge god undervisning med udgangspunkt i deres professionelle dømmekraft og efter lokale forhold.
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdig heder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Emnets formål
Gennem undervisningen i det obligatoriske emne sundheds og seksualundervisning og familiekundskab udvikler eleverne viden, færdigheder og kompetencer til at kunne tage kritisk stilling og handle, for at fremme egen og andres sundhed og trivsel. Emnet styrker elevernes kompetencer til at kunne bygge bro mellem deres viden om sundhed og trivsel og deres muligheder for at handle i forhold til denne viden i det virkelige liv.
I emnet lærer eleverne om den betydning, som livsstil, levevilkår og rettigheder har for sundhed og trivsel, og de lærer om samspillet mellem sundhed, trivsel, køn, krop og seksualitet. Undervisningen i emnet medvirker til at udvikle elevernes forståelse af egne
og andres grænser, og undervisningen støtter elevernes udvikling af egen identitet i samspil med andre. I denne proces er refleksion og dialog om værdier, normer, rettigheder, ansvar lighed og handlemuligheder væsentlige omdrejningspunkter for undervisningen.
Undervisning om menneskets samspil med vilkår, værdier og normer i det omgivende samfund har en central placering i det obligatoriske emne. Gennem undersøgelse, kritisk tænkning, dialog og afprøvning af sundheds og trivselsfremmende handlinger udvikles elevernes viden, holdninger og mod på at engagere sig i det omgivende samfund.
Undervisningen i sundheds og seksualundervisning og familiekundskab bidrager til elevernes personlige, sociale og demokratiske dannelse. Der er således en tæt sammen hæng mellem det obligatoriske emne og folkeskolens overordnede formål, der handler om at fremme elevernes alsidige udvikling, at udvikle elevernes tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle, samt at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Eleverne skal i emnet sundheds og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Eleverne skal opnå for ståelse for den betydning, som livsstil og levevilkår har for sundhed og trivsel, samt af samspillet mellem sundhed, seksualitet og familieliv.
Stk. 2. Eleverne skal beskæftige sig med egne og andres erfaringer og undren
i emnet for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Emnet skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og rettig heder samt forståelse for andres.
Stk. 3. I sundheds og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne udvikle forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig, kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.
Emnets identitet
Det obligatoriske emne er karakteriseret ved et tværfagligt fokus på undervisningens indhold. Emnets tilgang til sundhed, trivsel, familieliv, køn, krop og seksualitet trækker på biologiske, psykologiske, sociale og samfundsmæssige perspektiver. Elevernes kompetencer udvikles i deres omgang med de forskellige perspektiver på det obligatoriske emnes faglige indhold. Det er igennem elevernes arbejde med det tværfaglige fokus på emnets indhold,
at forudsætningerne for deres alsidige udvikling, kritiske stillingtagen og kompetence til
at kunne fremme sundhed og trivsel udvikles. Det obligatoriske emnes integration i fagene understøtter dette tværfaglige fokus.
Emnet lægger desuden vægt på anvendelse af undersøgende og handlingsorienterede arbejdsformer, hvor elevernes undren og aktive deltagelse ses som centrale omdrejnings punkter. Gennem anvendelse af varierede og alderssvarende undervisningsmetoder, sættes sundhed, trivsel, køn, krop og seksualitet meningsfuldt i spil i forhold til elevernes erfaringer, hverdag og lokalmiljø.
Elevernes aktive deltagelse er en forudsætning for at kunne udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Elevdeltagelse spiller derfor en væsentlig rolle igennem hele skoleforløbet og i relation til planlægning, såvel som gennemførelse og evaluering af undervisningen i det obligatoriske emne.
Emnets formål, kompetencemål og videns og færdighedsområder bygger på specifikke faglige tilgange til sundhed, trivsel, køn, krop og seksualitet. Under hensyntagen til de bindende kompetencemål og videns og færdighedsområder, er det lærerens opgave at omsætte de faglige tilgange til meningsfuld og aldersvarende undervisning i den konkrete pædagogiske praksis for sundheds og seksualundervisning og familiekundskab. I denne omsætning til praksis er det væsentligt, at læreren har blik for en helhedsorienteret tilgang til emnet.
Emnet bygger på en bred og positiv tilgang til sundhed. En bred tilgang til sundhed betyder, at både livsstil og levevilkår opfattes som betydningsfulde i forhold til sundhed. Livsstil er de måder, vi lever på, og levevilkår er de rammer, som det omgivende miljø og samfund giver os at leve indenfor. Livsstil og levevilkår indvirker på hinanden. En positiv tilgang til sundhed betyder desuden, at sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom, men også om livskvalitet, velvære og trivsel – både fysisk, psykisk og socialt. Viden om, hvordan livsstil og levevilkår påvirker sundhed, ses som væsentlige bidrag til, at eleverne kan tage kritisk stilling og handle, for at fremme egen og andres sundhed og trivsel.
Emnet bygger på en mangfoldig tilgang til køn, krop og seksualitet. En mangfoldig tilgang betyder i denne sammenhæng at tage udgangspunkt i mennesker som værende unikke, samt at anerkende de individuelle forskelle, som karakteriserer menneskers måder at udtrykke deres køn, krop og seksualitet på. En mangfoldig tilgang ses som det modsatte af en ensartet og stereotyp tilgang til køn, krop og seksualitet. Viden om mangfoldighed forstås som en væsentlig forudsætning for elevernes muligheder for at bidrage til inklu derende og demokratiske fællesskaber i skolen og samfundet.
Emnet bygger på en tilgang til sundhed, køn, krop og seksualitet, der sætter fokus på rettigheder. Dette indebærer blandt andet, at rettigheder forstås som en del af de leve vilkår, der påvirker sundhed og trivsel i et samfund. Viden om børns rettigheder og viden om rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet forstås som grundlag for, at eleverne kan fremme både egen og andres sundhed og trivsel. Det obligatoriske emnes fokus på rettigheder bidrager desuden til elevernes demokratiske dannelse og forbereder dem på at være aktive medborgere i et demokratisk samfund.
Sundheds og seksualundervisning
og familiekundskabs vigtighed
Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab har som overordnet formål at klæde eleverne på til at kunne tage kritisk stilling og handle, for at fremme egen og andres sundhed og trivsel. Dette formål er relevant, fordi eleverne vokser op i et globaliseret og individualiseret samfund, hvor normer og værdier for køn, krop, seksualitet og familieliv
er både mangfoldige og under forandring, og hvor børn og unges sundhed og trivsel er udfordret på mange forskellige områder. Langt fra alle elever kommer fra hjem, hvor der tales åbent og undersøgende om de tematikker, der hører hjemme i det obligatoriske emne. Heller ikke alle elever har nødvendigvis gode venner, som de kan tale med om de spørgsmål og usikkerheder, de måtte have, eksempelvis i forhold til deres køn, krop, seksualitet
og trivsel.
Folkeskolens undervisning i sundheds og seksualundervisning og familiekundskab er derfor vigtig, fordi den kan medvirke til udvikling af elevernes kompetencer til at kunne navigere i den kompleksitet af viden, normer og værdier, som de møder i løbet af deres opvækst, og den kan bidrage til at bygge bro mellem deres viden om sundhed og trivsel og deres muligheder for at handle i forhold til denne viden i det virkelige liv.
Sundheds og seksualundervisning og familiekundskabs særlige styrke er, at undervisnin gen handler om temaer, problemstillinger og dilemmaer, der er tæt knyttede til elevernes egne liv og erfaringer. Hvad enten undervisningen handler om familieliv, kønsroller, kropsidealer, rusmidler, venskaber, mobning, børns rettigheder eller seksuel mangfoldighed, så er det hensigten, at der skabes koblinger mellem undervisningens indhold og elevernes egne erfaringer og tanker om det gode liv. Dette kan eksempelvis ske igennem den individuelle og fælles refleksion i undervisningen om værdier, normer, rettigheder, ansvar lighed og handlemuligheder. når dette lykkes, er der gode forudsætninger for, at eleverne oplever undervisningen som både meningsfuld, relevant og lærerig.
Tidligere opfattede man skolens undervisning i sundhed, seksualitet og familieliv primært ud fra et formål, der handlede om at forebygge sygdom og graviditet og om at videreføre bestemte ”samfundsbevarende” normer omkring seksualitet og familieliv. I dag er det forventningen, at undervisningen ikke alene skal udvikle elevernes viden, men også deres kritiske sans, evner til individuel stillingtagen, samt deres demokratiske bevidsthed i forhold til at indgå i et samfund, hvor alle mennesker har samme rettigheder, uanset deres køn, krop, seksualitet, etnicitet og sociale baggrund. I dette perspektiv opfattes sundheds
og seksualundervisning og familiekundskab som et vigtigt element i folkeskolens række af fag og emner, hvor det obligatoriske emne tilbyder et væsentligt bidrag til elevernes demokratiske dannelse.