Introduktion til SSK
Introduktion til SSK
Introduktion til SSK
Introduktion til SSK
Introduktion til SSK
Introduktion til SSK
Introduktion til SSK
Formål med denne side
Tværgående emner og problemstillinger
Emnet sundheds og seksualundervisning og familiekundskab er som nævnt ikke tillagt
et selvstændigt timetal, men skal indgå i undervisningen i skolens obligatoriske fag.
Denne integration i fagene understøtter det tværfaglige fokus, som er særlig karakteristisk for emnet.
Der er en række faglige snitflader mellem sundheds seksualundervisning og familie kundskab og de obligatoriske fag, som meningsfuldt kan sættes i spil igennem undervisning i tværgående emner og problemstillinger. Undervisning i dansk og matematik, såvel som undervisning inden for naturfagene, kulturfagene, sprogfagene og de praktisk/musiske fag, tilbyder fagligt indhold, fagsprog og arbejdsformer, som potentielt medvirker til udvikling af elevernes kompetencer til at tage kritisk stilling og handle for at fremme sundhed og trivsel.
Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at børnehaveklassen, såvel som enkelte fag har egne videns og færdighedsområder, som omfatter undervisning
om sundhed og trivsel. Dette gælder blandt andet idræt, natur/teknologi, madkundskab og biologi. Andre fag, som dansk, kristendomskundskab eller samfundsfag, omfatter undervisning om henholdsvis it og kommunikation, etik eller sociale og kulturelle forhold, som ligeledes kan bringes meningsfuldt i spil i tværfaglige forløb med sundheds og seksualundervisning og familiekundskab.
Hvordan de tværfaglige forløb bedst tilrettelægges afhænger altid af den enkelte lærers planlægning af, hvad der er relevant og meningsfuldt på de enkelte klassetrin og under hensyntagen til de deltagende elevers konkrete forudsætninger.