top of page

Kompetenceområdet sundhed og trivsel

Oversigt kompetencemålene for sundhed og trivsel

Skærmbillede 2020-12-15 kl. 17.11.20.png

Fokus for sundhed og trivsel

Kompetenceområdet sundhed og trivsel tager udgangspunkt i en bred og positiv tilgang til sundhed. Sundheds­ og trivselsfremme har en central placering inden for dette kompeten­ ceområde, hvor der sættes fokus på udviklingen af elevernes forudsætninger for selv at kunne påvirke deres egen og andres sundhed og trivsel. Fokus lægges på elevernes indsigt i egne handlemuligheder og på elevernes udvikling af kreative og innovative løsninger

på væsentlige sundheds­ og trivselsproblematikker, som de selv er med til at udpege i undervisningen. Igennem det samlede skoleforløb, inden for kompetenceområdet sundhed og trivsel, udvikles elevernes indsigt igennem en alsidig og alderssvarende undervisning, hvor der fokuseres på at styrke elevernes oplevelser af selv at kunne handle for at fremme sundhed og trivsel.

 

I det første trinforløb leder undervisningen frem mod, at eleverne kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv. Dette indebærer eksempelvis, at eleverne kan forklare og give eksempler på, hvordan enkle faktorer, som kost, søvn, motion, venskaber og familie, påvirker sundhed og trivsel.

 

I det andet trinforløb leder undervisningen frem mod, at eleverne kan fremme sundhed og trivsel på skolen. Dette indebærer eksempelvis, at eleverne kan identificere sundheds­ og trivselsproblematikker på egen skole, samt at de kan udvælge, undersøge og eventuelt afprøve konkrete ideer og initiativer, der kan fremme sundhed og trivsel på skolen.

 

I det tredje trinforløb leder undervisningen frem mod, at eleverne kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder. Dette indebærer eksempelvis, at eleverne kan vurdere sundheds­ og trivselsproblematikker på et individuelt, såvel som samfundsmæssigt niveau, samt at de kan reflektere over, hvilke faktorer og initiativer, der bidrager til eller mindsker ulighed i sundhed og trivsel på et nationalt, såvel som globalt plan.

bottom of page